Artist talk med Kurt Dupont

Artist talk med Kurt Dupont

Torsdag d. 11.4, kl. 17-18.30
Borgernes Hus, 3. sal
Odense Banegård Center
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C

Velkommen til en spændende time i selskab med maleren, grafikeren og billedhuggeren Kurt Dupont Larsen. Når den kendte fynske kunstner fortæller om et langt og frodigt arbejde, er det også en rejse igennem Odenses billedkunst fra 1960’erne til i dag. For Kurt Dupont Larsen har været med på hele turen med sit tankefulde, ekspressive billedunivers.

De senere år er det især maleriet og skulpturen, der har kredset om. Både i det farvestærke maleri og den tredimensionelle form er der plads til hans lange arbejdsprocesser, hvor tingene opstår og destrueres igen og igen, for at genopstå i nye skikkelser og til sidst finde det udtryk, Kurt Dupont lader stå som værk. “I en hvilken som helst plastisk form findes der overraskende aspekter og endeløse interesseområder mellem flader, tyngdepunkter og vægt, man identificerer sig med alle synlige vinkler.”

Kurt Dupont Larsen har udstillet i bl.a. Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Argentina og USA. Han har lavet flere udsmykningsopgaver og er repræsenteret på Fyns Kunstmuseum.

Arrangementet er gratis.

Facebookmail
Facebook