Artist talk med Søren Cip

Artist talk med Søren Cip

Onsdag, d. 25. oktober, kl. 17-19

Historiens Hus
Klosterbakken 2
5000 Odense C

“Søren Cip Nielsen er en kunstner, der er vokset frem af et liv, hvor hver livsfase har mejslet sit spor ind i hans udtryk, fra det intense, provokende og humoristiske udtryk, som kan ses i maskearbejdet, til det eksperimenterende og fritænkende udtryk, som ses i de hele, ofte nøgne, menneskelige figurer i træ – eller eksistenser, som hver i sær har deres egen fortælling ud fra hver deres fremtoning. Legen med det upolerede, det spontane i opstillingen leder tanken frem mod en tilfældighed, et livsvilkår, eller et øjebliksbillede, der går bag om forhænget og får os til at tænke med skulpturen.”
Lea Grav Thomsen

Billedhuggeren Søren Cip Nielsen arbejder i træ, sten, bronze, land-art, vand, ildskulptur, sne og is. Han arbejder spontant, umiddelbart og råt og frembringer øjebliksbilleder, der reflekterer livsvilkår og sindstilstande.

Billedhuggeren har også en fortid som mimisk skuespiller, hvor han rejste i hele Europa. Denne erfaring førte til en række commedia dell’arte masker samt Harlekins maske, der bruges den dag i dag på Pantomime Teatret i Tivoli.

Facebookmail
Facebook