Plyspind

Ole Lejbach  (DK)

Lindved å bugter sig gennem Glisholmskoven. Ikke stille og roligt som åer sommetider gør, næh, der er bølger og strøm i åen. Netop sådan en å er som skabt til at lege ”Plyspind”.

En leg, Peter Plys opfandt en dag, hvor han som så mange andre dage gik på broen over åen til Hundredmeter sko- ven. Lige netop denne dag havde han samlet en pæn grankogle op, som egnede sig til et lille vers. Uheldigvis snublede han, netop som han havde rimet på plads, og grankoglen røg ud af hans hånd og ned i vandet.

Ærgerligt, for det var ellers sådan en n grankogle.

Han bøjede sig ud over kanten, men kunne ikke se koglen. Så gik han over til den anden side af broen, og der var grankoglen. Den gled adstadigt med strømmen.

Det var godt nok underligt sådan at tabe en kogle på den ene side, og så kommer den frem på den anden side. Det måtte han prøve en gang til og resultatet var stadig det samme. Nu prøvede han med to kogler for at se, hvilken en af dem der kom først.

Det blev begyndelsen til ”Plyspind”, som han senere døbte legen, for i stedet for grankogler bruger man pinde i forskellige størrelser. De er nemmere at skelne fra hinanden. Desuden kan man lave sin egen helt personlige plyspind ved f.eks. at binde bånd på den, male på den eller skære gurer ud i den.

”Plyspind” kræver ikke det store af hverken voksne eller børn. Den eneste fare er, at man forivrer sig, får overbalan- ce og ender i åen.