Gæstekunstner nov.-dec.: Lisa Kottkamp (D)

Gæstekunstner nov.-dec.: Lisa Kottkamp (D)

Her i vintermånederne har vi besøg af den tyske billedhugger Lisa Kottkamp. Hun har fået tildelt ophold som et led i vores udvekslingsaftale med Künstlerhaus Lukas ved Østersøen. Lisa Kottkamps arbejde er research-baseret og udforsker temaer og materialer, som hun omsætter i værker, der alle har karakter af fragmenter eller moduler.

Lisa Kottkamp arbejder med flertydigheden og labiliteten i vores sansning af genstande, og hun driller tilskueren med paradokser. Skønt hun tager udgangspunkt i håndværket, bruger hun masseproducerede objekter. Når objekterne genskabes i nye materialer, ændrer de betydning, og vi oplever dem på nye måder. Planter og træer stivner i sten, mens faste, solide objekter bliver porøse, som i “Altering Borders and Moving Horizons”, hvor murstenene er fremstillet i porcelæn.

Lisa kottkamp er uddannet ved kunstakademierne i Leipzig, Halle og Wien og har en lang række udstillinger bag sig i Tyskland og Østrig.

www.cargocollective.com/lisakottkamp 

Facebookmail
Facebook