Glædelig jul og godt nytår

Glædelig jul og godt nytår

Kunstnerne på Hollufgård ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Vi vil gerne sige tak til til alle for et spændende og begivenhedsrigt år. I 2018 har Skulpturparken stille og roligt etableret sig som udflugtsmål og som kunst- og naturoplevelse. I 2019 åbner vi Skulpturparken ved Åbent hus på St. Bededag den 17. maj. og præsenterer nye værker. Og henover året vil der jævnligt komme værker til, så du kan glæde dig til at gå tur i parken og skoven i alle årstider.

2019 bliver også året, hvor AiR Fyn får luft under vingerne. Og nej, det er ikke et luftfartsselskab: I år tog Hollufgård initiativ til at samle en række fynske residencies i et netværk: Artists-In-Residence Fyn. På den måde kan vi kombinere vores faciliteter og kompetencer og styrke residency-programmerne for danske og udenlandske kunstnere. Vi er sikre på, at AiR Fyn fremover kan være med til at gøre Odense og resten af Fyn til en dynamo for samtidskunst og kunstproduktion, til glæde for kunstnere og publikum.

2019 vil også byde på en ny række af spændende udstillinger og artist talks med både danske og udenlandske gæstekunstnere. Og godt nok er der et lille stykke vej ud til os, men til gengæld kan du opleve unikke møder med kunsten og de mennesker der skaber den, direkte i værkstederne.

Endnu engang tak til alle, der bakker os op – publikum, Odense By, pressen, vores kunstnere og de mange frivillige. Og hjertelig velkommen hos os i 2019.

Facebookmail
Facebook