Kunst på Grand

Kunst på Grand

Frank Fenriz / Lone V. Petersen / Ida Guldhammer / Lene Jelling Holm / Charlotte Binau / Elsemarie Albrecht

2.10-2018 – 7.1-2019
Fernisering: Tirsdag d. 2. oktober, kl. 17-19

First Hotel Grand
Jernbanegade 18
5000 Odense C

Nu præsenterer vi fjerde ombæring af “Kunst på Grand” med 6 udvalgte kunstnere fra Hollufgård og Fyns Grafiske Værksted. Her kan du opleve værker af en række af Fyns bedste kunstnere udfoldet på væggene i det gamle, fornemme Grand Hotel.

Grand Hotel er genopstået som et af byens samlingspunkter for fest og kultur, og “Kunst på Grand” revitaliserer bylivet i Odense ved at skabe et nyt tilløbssted for kunsten. Vi arbejder løbende og intensivt på at videreudvikle konceptet, og allerede i dag besøges udstillingerne flittigt af borgere i alle aldersgrupper, ligesom det også bruges til undervisning af skole- og gymnasieklasser.

Velkommen, når First Grand Hotel byder indenfor til fernisering tirsdag d. 2.10. kl. 17.00. Der er gratis adgang hver dag i hele udstillingsperioden.

Facebookmail
Facebook