TEMA: Brydningstid – To epokers pejlinger i det ukendte

Brydningstid: To epokers pejlinger i det ukendte

Af Heidi Laura, kulturjournalist ved Weekendavisen

Først i tilbageblikket tegner billedet sig klart i en brydningstid. Midt i brydningen er alt endnu flimrende og i bevægelse, og des vigtigere er kunsten til at fastholde alt det endnu ufordøjede og gøre det muligt at reflektere over det.

Det gælder i dag, som det gjaldt i starten af 1900-tallet. Med projektet Brydningstid vil vi lade to afgørende og altforandrende epoker spejle sig i hinanden og belyse hinanden. Kunsten er altid en besindelse på tiden, der giver næring til nye verdensbilleder – i brydningstider des mere.

Sammenbrud

Påfaldende fælles mønstre og linjer forbinder det tidlige 1900-tal med vores tid. I starten af 1900-tallet fornemmede man ganske vist opbruddet og den hastige udvikling, men først i dag ser vi tydeligt, hvor gennemgribende begge dele var. Europa splintredes og genopstod i ny form gennem de to verdenskrige, mens teknologi og nye forestillinger skabte helt nye livsverdner.

I dag står vi pludselig midt i adskillige overvældende kriser: en global pandemi, en tiltagende klimakrise, recession, ulighedskrise og truende ressourcekrise, et EU og endda USA truet af opbrud og enegang. Vi lever i stadig højere grad i en digital verden, hvis muligheder og farer endnu kun anes.

Dengang blev optimisme og nytænkning indenfor billedkunst, litteratur og musik afbrudt af Første Verdenskrig, en krig der for altid ændrede opfattelsen af verden af i går. Verden af i dag er også en gammel verden, der er ved at klinge ud, mens konturerne af en ny og uklar eksistens tegner sig. Politisk instabilitet, trusler imod demokratiet både indefra og udefra, økologiske og sociale sammenbrud og den digitale revolution er alle overvældende, selvom brydningen kun lige er begyndt. De sociale mediers ekkokamre afslører fraktioneringen.

Kimen til en ny begyndelse

Men der er også håbefulde toner og oplæg til omkalfatringer af samfundet, produktionen og økonomien, som kan bringe os ud af krisen og ind i mere afbalancerede tider – præcis som der var for 100 år siden, hvor radikale nye ideer om samfundet, mennesket og de højeste værdier blomstrede. I brydningstider vokser nye utopier frem. De skaber billeder af en bedre verden båret af nye værdier og længsler, som kan fungere som pejlepunkter i en uvis fremtid.

Det organiske og naturnære er centralt for begge tider: Forestillinger om en ny indplacering af mennesket i den større orden, så både kloden og menneskene kan trives. Hvor man dengang især betonede humanisme og ligeværdighed mellem mennesker, er funderingerne i dag udvidet til af omfatte det planetariske og det store samspil af alt liv. I forsøget på at se frem må man også se tilbage. Det mytiske, legendariske og spirituelle træder i begge epoker frem som inspiration og udvidelse af tankerummet.

Det er kunstens rolle af opfange de svage signaler af det, som er undervejs. Med det tidlige 1900-tal som klangbund, kan signalerne forstærkes og fordybes.